Guide til Peblish – for journalister og skribenter

Formålet med denne guide er at give dig et overblik over, hvad Peblish er og hvordan du kan bruge platformen.

Benyt vores hurtig-guide til at få hurtigt overblik over de vigtigste elementer. Du finder en udvidet guide under hurtig-guiden.


Du kan oprette dig som journalist ved at klikke her.



Hurtig-guide

Hvad er Peblish?

Peblish er kort fortalt et medie, hvor læserne betaler dig som skribent - på baggrund af dit artikelforslag - inden du går i gang med at skrive selve artiklen.

Hvordan starter du?

Som skribent på Peblish skal du først lave et pitch, dvs. et forslag til en artikel, som du skal opnå økonomisk støtte til.

Du har to muligheder for at sætte et artikelforslag i verden. Du kan vælge at skrive et forslag, på baggrund af en brugers idé, eller du kan vælge at skrive et forslag ud fra din egen idé. Herunder kan du læse om de to forskellige tilgange.

Brugeridéer og pitch

Du kan gå ind på Peblish.dk og se brugernes ideer til artikler. Her kan du blandt andet få hurtigt et overblik over, hvilke ideer der er mest populære blandt brugerne.

Hvis du finder en idé, der lyder spændende, kan du aktivere idéen ved at trykke på den - og du laver derefter et pitch til en artikel, på baggrund af brugerens idé. Med dit pitch skal du blandt andet forklare, hvad brugerne kan forvente sig af den færdige artikel, og hvad du skal have for at skrive den. Det er vigtigt at dit pitch er kort og fængende, så brugerne let kan se fordelen i at støtte dit pitch.

Du kan dog også vælge at springe det første skridt over og ud fra dine egne idéer vælge at lave et pitch til en færdig artikel, som brugerne derefter kan betale for.

En af fordelene ved at se nærmere på brugeridéerne er, at det giver dig indsigt i, hvad det er brugerne gerne vil læse. En idé med mange stemmer kan være en indikator for, at mange brugere vil betale for artiklen. Med andre ord er der et godt udgangspunkt for, at din indsamling bliver en succes. Men hvis du føler, at du selv har den perfekte idé, så kan du selvfølgelig vælge at gå direkte til pitchet. Der er frie rammer på Peblish.

Betaling

Prisen for en standardartikel ligger, ifølge Dansk Journalistforbund, på 3000 kr., men det er helt op til dig at bestemme, hvad artiklen skal koste. Du kan også vælge, at artiklen skal være gratis at læse. Hvis du er i tvivl om, hvad der er en rimelig og realistisk pris, kan du altid kontakte Peblish for råd og vejledning.

Peblish tager 15% af den samlede pris, hvilket vil sige, at du modtager 2550 kr. for en artikel der når sit mål på 3000 kr.

Når du har lavet dit forslag og det er online, kan brugere støtte og betale til dit pitch. Hvis brugerne er interesseret, kan de via et mindre beløb (min. 10 kr.) være med til at betale for artiklen. Der er typisk en indsamlingsperiode på op til fire uger, hvor brugerne kan betale.

Hvis beløbet - imod forventning - ikke er nået inden for indsamlingsperioden, får brugerne pengene tilbage, og du er ikke længere forpligtet til at skrive artiklen. Det er altså helt risikofrit at oprette et forslag til en artikel. Du forpligter dig ikke til at skrive artiklen, før det fulde mål er nået.

Når det fulde beløb er betalt af brugerne, begynder du arbejdet med at skrive artiklen. Når den er færdig, får de brugere, der har betalt, direkte besked via e-mail. Samtidig bliver artiklen lagt op på Peblish, hvor den vil blive sat til salg for resten af brugerne.

Eftersalg og videresalg

Når artiklen efterfølgende ligger på Peblish.dk, kan de brugere, der ikke har været med til at støtte artiklen, vælge at købe den ved eftersalg. Du modtager selvfølgelig også penge i forbindelse med eftersalg. Her tager Peblish 25% af beløbet. Dog skal der være et minimum på 500 kr. i eftersalg, før det bliver udbetalt til journalisten. Eksempelvis vil du altså modtage 375 kr. af et eftersalg på 500 kr.

Hvis artiklen sælges videre til et andet medie, vil du naturligvis også modtage penge. Ved videresalg deles fortjenesten 50/50 mellem Peblish og skribenten. Prisen for et evt. videresalg er minimum den samme pris, som artiklen kostede at producere. Prisen kan dog forhandles mellem skribent og det købende medie.


Hanne Foighel, Mangeårig korrespondent i Mellemøsten, om Peblish:

"Jeg synes, det er fantastisk, at man som skribent kan få succes med det, man gerne vil lave, på Peblish. Problemet i medieverdenen er, at vi journalister bliver betalt stadig ringere for det, vi laver. Derfor synes jeg, at Peblish' model, hvor skribenten rent faktisk har mulighed for at få en ordentlig pris for sit arbejde, er utrolig spændende. Mange af de etablerede medier har forsøgt sig med betalingsvægge og andre ting, som ikke har virket. Men man kan godt få læsere til at betale 10 kr. eller 20 kr. for en konkret artikel, og derfor er Peblish interessant."


Her kan læse mere om, hvad Peblish er, og hvad vi gerne vil.




Udvidet guide

1. Hvad er Peblish og hvordan fungerer det?

Peblish er kort fortalt et medie, hvor læserne betaler dig som skribent - på baggrund af dit artikelforslag - inden du går i gang med at skrive selve artiklen.

Det fungerer på denne måde:

1. Du er journalist og har selv et godt forslag til en artikel.

2. Du lægger forslaget på www.peblish.dk.

2A. Du har ikke selv et forslag, men du laver dit forslag på baggrund af en idé fra en læser.

Du kan sagtens bruge Peblish, selvom du ikke selv har et forslag til en artikel. I så fald kan du finde inspiration blandt læsernes gode idéer til kommende artikler. For at lave et forslag baseret på en brugers ide, skal du klikke på ideen for at aktivere og gå videre med den.

3. Læserne betaler til dit forslag, typisk med mindre indskud.

Når dit forslag til en artikel ligger på www.peblish.dk, så har alle læsere mulighed for at støtte forslaget, dvs. betale til den artikel, som du foreslår. Når tilstrækkelig mange læsere har betalt til din artikel, på baggrund af forslaget, og det økonomiske mål er nået (fx. 2.000 kr.), så er finansieringen til dit arbejde på plads.

4. Du skriver artiklen og læserne får artiklen.

Når det økonomiske mål er nået, så skriver du artiklen, og alle læsere, der har betalt til artiklen, får den. Hvis der - imod forventning - ikke er nok læsere, der betaler til artiklen, og forslaget dermed ikke når sit mål, så får alle læsere deres penge tilbage, og du skal ikke skrive artiklen. Det er altså helt risikofrit at oprette et forslag til en artikel. Du forpligter dig ikke til at skrive artiklen, før det fulde mål er nået.

2. Hvad kan jeg få ud af det?

1. Du får 100 % frie rammer. Du bestemmer selv indhold, fokus og sproglig stil i artikel samt pris og udgivelsesdato for artikel.

2. Du får sikkerhed for betaling. Du skal kun gå i gang med at lave artiklen, når finansieringen til din artikel er på plads. Det er altså helt risikofrit for dig at lave et forslag til en artikel.

3. Kvalitet. Du støtter en platform, der arbejder for at sikre gode økonomiske kår for journalister, ligesom vi også er interesserede i at støtte kvalitetsjournalistik generelt - uden annoncer og forstyrrende reklamer.

4. Du har mulighed for at bruge Peblish som egen platform - frem for f.eks. at lave egen hjemmeside - hvor du kan udvikle en følgerskare.

5. Du får 85% af den pris, du tager for at skrive artiklen.

6. Du er ikke alene om lykkes med et forslag. Peblish gør også et stort stykke arbejde for at dit artikelforslag lykkes - blandt andet ved hjælp af online markedsføring.


3. Hvad vil Peblish?

Peblish ønsker at:

1. Give journalister 100 % frie, kreative rammer til at gøre det, de er bedst til, hvor de kan fortælle den gode historie på deres egen måde - uden redaktionel indblanding.

2. Give folket en stemme. Læserne kan være med til at bestemme, hvilke artikler, der skal "i avisen".

3. Skabe gennemsigtighed, hvor man som læser tydeligt kan se, hvem afsenderne på artiklerne er.

4. Skabe et 100 % uafhængigt medie. På Peblish er der ingen forstyrrende annoncer eller reklamer - ej heller investorer med økonomiske særinteresser at tage hensyn til.

5. Gøre læseren klog på "emner uden for det normale", der alt for ofte udelades i de traditionelle medier.

6. Skabe et medie, hvor priserne for en artikel er så lave, at det er muligt for alle - i alle samfundslag - at modtage kvalitetsjournalistik.

7. Skabe rammerne for kvalitet. Peblish ønsker, at læseren skal få en artikel af høj kvalitet ved, at betalingen til journalisten er rimelig. Læseren kan i princippet være med fra blot 10 kr.

8. Støtte den undersøgende journalistik, der er afgørende for et sundt demokrati. Peblish vil gerne støtte denne form for journalistik og har forpligtet sig til at bruge en del af overskuddet til den undersøgende journalistik.


4. Hvordan opretter jeg mig så som skribent?

Det er nemt at oprette sig som skribent på Peblish. Følg blot nedenstående punkter.

1) Klik på "Opret konto" øverst i højre hjørne på forsiden af www.Peblish.dk.

2) Udfyld de felter, der "popper up".

Det er vigtigt, at du bruger tid og overvejelser her. Husk. Din skribentprofil kan ses af alle Peblish' læsere, dvs. dine læsere. Din profil kommer også til at være synlig nederst på dine artikelforslag, så læsere kan læse om dig, inden de vælger at betale til din artikel.

Vær specielt opmærksom på følgende punkter:

Kort biografi: Skriv i dette felt en kort relevant biografi om dig selv. Svar gerne på: Hvem har du skrevet for før, hvor har du arbejdet før, hvad har du skrevet tidligere og måske dit særkende.

Uddannelsesbaggrund: Din uddannelsesmæssige baggrund, der er relevant for dine læsere. Er du journalistisk uddannet eller har du en anden baggrund?

Arbejdserfaring og tidligere udgivelser: Her kan du komme med konkrete eksempler på, hvad du har skrevet før. Indsæt gerne link.

Journalistiske interessefelter: Her kan du skrive, hvilke emner, du generelt beskæftiger dig med.

Foto: Et profilfoto af dig på max 1 MB og i JPG format. Dette er specielt vigtigt, da vi også jævnligt bruger foto i generel markedsføring - blandt andet på Facebook.

Telefonnummer: Dit telefonnummer bliver ikke oplyst til læserne. Det bruges kun, hvis Peblish skulle få brug for at komme i kontakt med dig telefonisk.

3) Når du har udfyldt felterne, så klik på knappen "Tilmeld".

4) Peblish undersøger og godkender din profil, og du modtager en e-mail. Check dit spamfilter, hvis du ikke hører fra os. Vi kigger i denne proces på, om du har arbejdet journalistisk. Alle med dokumenteret journalistisk arbejde kan blive skribent på Peblish, hvilket er måden hvorpå vi sikrer høj kvalitet. På sigt arbejder vi på, at andre end journalister kan være med til at formidle på Peblish.


5. Hvordan laver jeg et forslag til en artikel?

Som altid er det helt risikofrit at oprette forslaget til en artikel. Du forpligter dig ikke til at skrive artiklen, før det fulde økonomiske mål er nået. Det er nemt at oprette et forslag og foregår på følgende måde:

1. Log ind i øverste højre hjørne på www.Peblish.dk.

2. Klik på menu i øverste højre hjørne og vælg 'Opret artikelforslag'.

3. Nu kan du udfylde de felter, der er afgørende for om dit forslag til en artikel får succes.

Uanset om du vil skrive om bekæmpelsen af IS eller Sydamerikas venstredrejede regeringer eller EU-folkeafstemningen, gør du dig selv en tjeneste ved at forsyne dit forslag med en skarp, kort tekst og velvalgt billede. Husk, at Peblish først og fremmest er en platform - ikke et medie med en redaktion i traditionel forstand. Vi giver gerne råd og sparring, når du opretter dit forslag, men i sidste ende er det op til dig som skribent at gå fra forslag til færdig artikel. Et gennemarbejdet artikelforslag er første step på vejen.

Titel: Det er den overskrift, som læsere kommer til at se på www.Peblish.dk. Den må meget gerne være fængende og opfindsom.

Kort beskrivelse: Giv læseren et indtryk af, hvad han eller hun kan forvente, hvis han eller hun betaler til artiklen. Din tekst her må gerne være kort, klar og dragende.

Hvorfor er din artikel særligt interessant? Her har du mulighed for at specificere din særlige vinkel. Du kan fx. svare på, hvorfor artiklen er specielt vigtig eller spændende.

Hvorfor skal man betale til din artikel? Forklar her læseren, hvorfor det er vigtigt, at hun/han betaler til netop din artikel.

Beskrivelse: Her kan du skrive en længere beskrivelse af dit forslag. Vi foreslår ikke at gøre det for langt – gør det gerne kort og præcist, MAX. ½ side. Tænk over, hvilken type læser, du specielt henvender dig til, og skriv derefter.

Kategorier: Her kan du vælge op til tre kategorier. Kategorierne bliver implementeret på platformen senere, men til den tid skal man kunne søge på din artikel via kategorierne, derfor skal de vælges nu.

Tags: Tags er de mest relevante ord for din artikel. Læsere kan finde dit artikelforslag ved at søge på bestemte ord. Skriver du eksempelvis om politik vil dit artikelforslag dukke op, hvis en læser er interesseret i og søger på "politik". Skriv gerne en 5-6 gode ord, der er relevante for din artikel.

Hvornår skal din indsamling slutte? Her vælger du, hvor længe dit forslag skal være åbent for indskud. Når perioden udløber, så vil du enten have fået finansieringen på plads eller også forsvinder dit forslag. Vi foreslår en indsamlingsperiode på tre-fire uger. Vores betalingssystem kan reservere det beløb, som en bruger indskyder i en kampagne på Peblish, i 180 dage, hvorefter beløbet bliver frigivet igen. Brugernes indskud kan garanteres i de første 30 dage.

Hvilken dato bliver artiklen udgivet? Her vælger du en dato, hvor dine læsere kan forvente at artiklen er færdig, hvis den opnår tilstrækkelig finansiering. Tænk over, hvor langt tid det vil tage dig at lave selve artiklen. Dato for udgivelse af artiklen skal selvsagt være efter den periode, hvor indsamlingen kører.

Pris: Her skriver du din samlede pris for artiklen. Du vil få 85 % af denne pris og 15% vil gå til Peblish for at administrere og udvikle platformen. Bemærk også, at det kan være en god idé ikke at sætte prisen for højt. Husk, at der også er mulighed for at tjene penge på eftersalg (en artikel der efter endt crowdfunding-periode generer et salg på 500 kr. vil betyde 375 kr. - 75 % - til dig). Denne mulighed vil gå tabt, hvis finansieringen ikke når sit mål.

Foto: Her lægger du det foto, som læsere ser på www.peblish.dk. For at få skabt interesse er et godt foto, der fortæller noget om artiklen, essentielt. Selv et amatørfoto er bedre end intet foto.

Billedbeskrivelse: Her kan du komme med en kort bemærkning eller kreditering til fotoet, hvis det er nødvendigt.

YouTube-link: Her kan du tilføje et link til en YouTube-video. Det kan fx være en YouTube-video af dig, der fortæller om din idé.

Arbejdsmængde: Her kan du give læsere en idé om omfanget på arbejdet, herunder hvor mange timer, du forventer at bruge på research, hvor mange kildeinterviews, du vil bruge, beskrivelse af skriveprocessen, længde osv. Idéen er at gøre det gennemskueligt for læsere, hvilket arbejde, der bliver lagt i artiklen, og hvorfor prisen på artiklen er som den er.

Gem som kladde: Du kan gemme dit artikelforslag og arbejde videre med det på et senere tidspunkt.

Preview: Du trykke på "Preview" og se, hvordan læserne kommer til at se dit forslag til artikel.

Indsend til godkendelse: Når du sender et forslag til Peblish, vil det hurtigt herefter blive tilgængeligt på platformen, og du vil ikke længere have mulighed for at rette i dit forslag. Så snart forslaget ligger på www.peblish.dk, kan læsere betale til artiklen, og for ikke at bryde aftalen med dine læsere er forslaget nu låst. Så husk at gennemarbejde dit forslag, inden du sender til godkendelse.

Peblish har ikke en fagredaktion, kun en sproglig redaktion. Vores redaktion vil kun læse dit arbejde igennem for eventuelle åbenlyse fejl eller mangler. Det vil sige, at det er dit ansvar, at det faktuelle er på plads, og artikelforslag og artikel er skrevet helt færdig. Dette betragter vi som en styrke. Vi har ikke en redaktion, der er stopklods for dit artikelforslag, og om det skal godkendes eller ej.

Læserne skal kunne forvente at få, hvad de giver penge til. Tillid mellem læsere og skribenter er afgørende for platformens og din egen succes.

5. Når du har indsendt forslaget, kigger Peblish det igennem for åbenlyse fejl, hvorefter forslaget bliver tilgængeligt på www.Peblish.dk.

6. Nu kan læsere betale til forslaget og du kan gøre opmærksom på, at dit forslag eksisterer.

Husk, at du også kan finde inspiration blandt brugernes ideer og lave en af ideerne til et forslag.


6. Hvordan kan jeg aktivere en idé fra en bruger til at lave et forslag?

Som journalist på Peblish har du mulighed for at få inspiration til din kommende artikel via brugernes ideer.

1. Sådan gør du:

Hvis du er interesseret i at gå videre med en idé fra en bruger, skal du blot klikke på og aktivere læser-idéen. Herefter vil du automatisk blive videresendt til den side, hvor du opretter artikelforslag. Teksten fra læser-idéen kopieres automatisk til dit forslag, så du let kan redigere i og bruge teksten som udgangspunkt i det forslag, du laver. Det er dette forslag fra dig, som læserne i sidste ende kan støtte økonomisk. Det vil automatisk være tydeligt på dit forslag, hvilken læser-idé dit forslag er baseret på, eftersom dit forslag forsynes med et link tilbage til den oprindelige idé.

2. Fordele ved at bruge en brugeride:

En af fordelene ved at gå videre med en idé, som en læser er kommet med og som har fået opmærksomhed ved hjælp af stemmer fra andre læsere, er, at der allerede er skabt et ønske fra en bestemt gruppe læsere (dem der allerede har stemt på idéen) til en kommende artikel. Denne gruppe læsere vil dermed også være tilbøjelig til at betale til dit forslag, der er baseret på læser-idéen.

Desuden vil alle de mennesker, der i forvejen har stemt på læser-idéen, automatisk få tilsendt en email med linket til dit forslag, så snart du vælger at oprette et forslag på baggrund af idéen. Dette er ikke en garanti for succes, men det formodes, at denne gruppe af læsere, der har stemt på idéen, er mere villige end andre til at betale til dit forslag.

Husk: Som altid er det helt risikofrit at oprette forslaget til en artikel. Du forpligter dig ikke til at skrive artiklen, før det fulde økonomiske mål er nået.


7. Hvad kan jeg gøre for, at mit forslag når det økonomiske mål?

Dette er et essentielt step for din vej til succes på Peblish. Det er nu, du for alvor skal lægge energi i projektet.

Peblish forsøger hele tiden at tiltrække læsere - blandt andet via nyhedsbreve, online markedsføring, ambassadører, PR, events - og vi forventer, at du gør det samme. Jo flere læsere, vi tilsammen tiltrækker, desto nemmere bliver det at opnå finansiering til dit nuværende og fremtidige artikelforslag.

Her er et par gode råd til, at du lykkes med dit forslag:

1. Start med det nære netværk

De første par dage, efter dit forslag er kommet på www.peblish.dk, er specielt vigtige. Du bør så vidt muligt kontakte dit nære netværk først, dvs. venner, familie og professionelle relationer – nuværende som tidligere. Da dette er mennesker, du kender, så vil du ofte have en idé om, hvordan du skal kontakte dem. Peblish' erfaringer viser, at den direkte kontakt er den bedste. Du kan eksempelvis skrive personlige SMS'er, email eller Facebook-beskeder, med et link til dit forslag, til dine kontakter. Brug f.eks. følgende eksempel:

Hej kære ven, måske er www.Peblish.dk noget for sådan en digital nysgerrig som dig? Peblish er et medie, hvor du som læser har mulighed for at bestemme, hvilke artikler der skal udgives. Se meget gerne mit forslag til en super spændende artikel her [INDSÆT DET LINK, DER HENVISER TIL DIT ARTIKELFORSLAG] og del gerne linket på din væg eller med andre, der er interesserede i spændende, digitale medier! DBH

Se her, hvorfor det er vigtigt, at du får en god start:

En god start er en lykkelig slutning.

Undersøgelser viser, at chancerne for at opnå tilstrækkeligt betaling til et forslag er 10 gange større, når forslaget først har nået 50 % af det endelige mål (fx. 1.000 kr. af 2.000 kr.). Har et forslag først opnået 50 % af det samlede mål, vil det altså automatisk blive nemmere at overbevise andre læsere om, at de skal betale til forslaget.

Desuden viser det sig, at jo mere et forslag allerede har opnået støtte, desto større er chancerne for at andre læsere også vil betale til forslaget. Man kan sige, at opmærksomhed avler opmærksomhed.

Selv en smule økonomisk støtte i starten er guld værd. Derfor er det essentielt, at du kontakter venner og familie først, så du får en god start. Selvom du er oprettet som journalist, er du også bruger på Peblish. Du kan derfor også vælge selv at give et startindskud - til dig selv.

Måske kan det virke grænseoverskridénde at kontakte ens personlige netværk, men henvendelsen kan blot være at gøre opmærksom på muligheden for at betale til en interessant artikel på en interessant platform. Tænk gerne over, hvad der fangede dig ved at være på Peblish i første omgang. Der er sikkert også andre, der synes, at Peblish - og ikke mindst dit artikelforslag - er spændende og værd at kaste et blik på.

Hvis en ven eller tidligere kollega eksempelvis, i sidste ende, vælger ikke at betale til forslaget, så er det helt ok - så har du gjort dit og vist forslaget frem.

Vidste du forresten, at vores hjerner sidestiller fysisk og mental smerte? Derfor vil vi helst undgå "afslag". Se gerne inspirerende video fra Jia Jiang ved at klikke her (indslaget handler om, hvordan du kan tænke om "afvisninger" på en utraditionel måde).

Desuden viser undersøgelser, at vi generelt undervurderer, hvor mange, der gerne vil hjælpe, hvis vi spørger. Det er der altså flere, der gerne vil, end man tror.

En af de erfaringer, vi har gjort os, er vigtigheden af den gode start. Eksempelvis har vi set, at en skribent på Peblish ikke havde succes i starten af indsamlingsperioden, hvilket hang sammen med, at han følte, at han skulle "sælge" sit forslag. Heldigvis - både for ham og ikke mindst for de interesserede læsere - begyndte han at tænke anderledes om processen og fandt ud af, at han ikke skulle "sælge" i traditionel forstand men blot give andre muligheden for at betale til artiklen. Herefter fik fundingen fart på - men altså først efter at skribenten besluttede sig for at dele linket til artikelforslaget i det personlige netværk.

At gøre opmærksom på sit arbejde er en helt legitim ting at gøre for kreative folk. Tænk eksempelvis på, hvordan kunstnere eller forfattere også fortæller om deres værker - uden at det bliver påtrængende "salg".

Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for sparring i din vej til succes på Peblish.

En anden mulighed - der normalt følger efter kontakten til dit direkte netværk - er at henvende dig til foreninger, netværk eller lignende, som du kender til og som i forvejen er interesseret i det emne, som forslaget handler om.

2. Henvend dig også gerne til foreninger, netværk og lignende

Flere grupper vil uden tvivl finde dit artikel relevant og her kan du med fordel gøre opmærksom på artikelforslaget. Det behøver ikke være tidskrævende. Skriv eksempelvis blot til administratoren eller lederen for den specifikke gruppe, f.eks. Facebook-gruppen, og bed vedkommende om at dele linket til dit artikelforslag.

Se et eksempel på, hvad du kan skrive her.

Kære [INDSÆT ADMINISTRATORENS NAVN]

Jeg er skribent på www.Peblish.dk, et demokratiske medie, hvor det er læserne, der bestemmer, hvilke artikler der udgives.

Jeg skriver til jer for at spørge, om I vil kunne give jeres følgere mulighed for at læse kvalitetsjournalistik om "[INDSÆT ULTRAKORT BESKRIVELSE, GERNE ÈT ORD]" ved at dele følgende link [INDSÆT LINK]?

Lad mig gerne vide, hvad I tænker om at dele linket.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

[INDSÆT DIT NAVN]

3. Gør brug af andre muligheder for at opnå betaling til til forslaget

1. Egne kanaler: Tænk på, hvilke platforme (fx. Facebook, Twitter, Linkedin og Instagram) du selv aktivt bruger. Her kan du med fordel gøre opmærksom på dit forslag. Husk at inkludere linket til dit forslag, så dem der ser opslaget, let kan trykke på linket, derefter se artikelforslaget på www.Peblish.dk og i sidste ende betale til forslaget.

2. Hvis du i højere grad hellere vil fortælle om Peblish som ny og spændende medievirksomhed, og i mindre grad om selve dit forslag, kan det også være en god idé. Jo flere læsere på Peblish, desto nemmere bliver det at få finansiering til forslagene.

3. Følg Peblish på Facebook, Twitter, Linkedin og Instagram, og del eller like gerne vores opslag - i sidste ende er det hjælp til dig selv.

I forhold til Facebook kan du med fordel gå ind på Peblish Facebook-side og trykke på på den sorte pil ved siden af "Synes godt om"-knappen i toppen af siden. Herfra kan du vælge, at du automatisk får notifikationer og nyheder fra Peblish, hvilket betyder, at du nemmere kan sprede budskaber fra os videre til dine egne følgere.

4. Følg med i, hvordan det går

For at sikre dit forslags succes er det vigtgt, at du løbende følger med i, hvor mange, der har betalt til din artikel, og hvor tæt du er på det økonomiske mål, der skal nås for, at du kan skrive artiklen. Dette er vigtigt, fordi du med fordel løbende kan justere din strategi. Hvis der eksempelvis er få dage tilbage af indsamlingsperioden, og du kun mangler 200 kr. for at nå i hus, kan du muligvis kontakte flere personer i dit netværk eller lave et par opslag på Facebook eller Linkedin for at hive det sidste hjem.

Husk, det er specielt vigtigt, at du kontakter dit netværk i de første par dage efter at dit artikelforslag er kommet online på www.Peblish.dk. Selv lidt økonomisk støtte til at starte med kan gøre en stor forskel.


8. Hvad gør jeg, når det økonomiske mål for mit forslag er nået, og jeg skal skrive artiklen?

Det er på baggrund af det forslag, som læserne har fundet interessant og derfor støttet, at du skal skrive artiklen. Her handler det konkret om at overholde den aftale, læsere indgår med dig via dit artikelforslag. Eksempelvis deadlines, omfang og beskrivelse, som du har givet. Valg af indhold, tone og stil er op til dig som skribent. Læsere får mulighed for at vurdere din artikel, når de har læst den, og de vurderinger kommer med på din profil, så læsere i fremtiden kan se, at du leverer kvalitetsjournalistik. Den bedste måde at få gode vurderinger på er at sørge for, at læsernes forventning fra artikelforslaget matcher den færdige artikel.

Her følger et par gode, konkrete råd, du kan tænke på, når du skal skrive artiklen.

1. Skriv gerne i dybden, præcist og i et levende sprog.

2. Find minimum 3-4 gode billeder. Brug gerne dine egne. Muligvis kan du finde passende, gratis, billeder på www.pixabay.com eller lignende.

3. Læs din artikel igennem for stavefejl, slåfejl og konsistens. Læsere, der får en gennemarbejdet artikel fra dig til at starte med, vil også være tilbøjelige til at betale til din artikel næste gang.

Sådan kommer din artikel - i sidste ende - på www.Peblish.dk

1. Når din artikel er skrevet færdig, og du mener, den er 100 % klar til at komme online på www.Peblish.dk, så uploader du den til os via øverste højre hjørne af www.peblish.dk.

2. Peblish' redaktion sørger for at læse teksten igennem for eventuelle åbenlyse fejl eller mangler. Det vil sige, at det er dit ansvar, at det faktuelle er på plads, og artiklen er skrevet helt færdig, inden du uploader den via platformen. I sidste ende er det op til dig at levere et ordentligt og gennemarbejdet produkt. Vi betragter det som en styrke at give dig 100 % frie rammer til at gøre det, du er bedst til. Valg af indhold, tone og stil er helt op til dig som skribent.

3. Herefter lægger Peblish artiklen online, læserne modtager den automatisk, og du er klar til at gøre opmærksom på artiklen samt lave et nyt forslag.


9. Hvordan fungerer betalingen til mig?

Du vælger selv din pris for det artikelforslag, du gerne vil have betaling til. Vi anbefaler at sætte din pris på et niveau, hvor du er sikker på, at dit forslag opnår nok betaling. Det er kun, hvis det økonomiske mål nås, at du er sikret arbejde og fortjeneste på efterfølgende salg. Hvis et forslag, imod forventning, ikke opnår 100% finansiering, så slettes artikelforslaget, og læserne får alle deres penge igen. Et forslag ligger typisk mellem 1.000 og 5.000 kr. - men der er ikke nogen krav. Peblish står altid til rådighed, hvis du vil have sparring og høre om vores erfaringer.

Når nok læsere har betalt til din artikel og finansieringen er på plads, så er du garanteret betaling for din artikel.

Peblish betaler dig, når artiklen er færdig og klar til at komme på www.Peblish.dk.

Du modtager 85% af den pris, du sætter for at lave artiklen. 15 % går til administration og udvikling af Peblish.

Eftersalg

Når artiklen har nået sin finansiering, kan den stadig købes - både inden den er skrevet, og når den ligger helt færdig på Peblish. Det kalder vi eftersalg. Du får 75% af de indtægter, dog skal der være et minimum på 500 kr. i eftersalg, før det bliver udbetalt til dig som skribent. Det sker for at undgå, at vi skal bruge en masse ressourcer på at flytte rundt på mindre beløb. Du kan også vælge at gøre din artikel gratis, når den bliver udgivet. Det er op til dig.

Videresalg

Ved et eventuelt videresalg (fx til andre medier) er prisen for artiklen minimum den samme som skribentens oprindelige pris på artikelforslaget, og beløbet deles ligeligt mellem Peblish og skribenten. Vi bevarer altid retten til at sælge artiklen på vores egen side, selvom artiklen sælges videre til et andet medie. Hvis skribenten og Peblish aftaler andet, så er det selvfølgelig det, der gælder.


10. Hvad skal jeg huske på, når artiklen er online på www.Peblish.dk?

1. Når din artikel kan ses på www.Peblish.dk, så fejr gerne din succes ved at dele linket til din artikel med dit netværk - familie og venner. Husk, det er nu, at du mulighed for at opnå et eftersalg - så del også gerne linket til din artikel på fx. din Facebook-profil, Twitter, Linkedin og Instagram - eller andre steder, du mener, kunne være relevante.

2. Overvej også at lave et nyt forslag med det samme. Det er nu, du har fanget læsernes opmærksomhed, du er på vej til at opbygge en følgerskare, og det kan du drage fordel af med et nyt forslag til en artikel. Klik blot på på menuen i øverste højre hjørne af www.peblish.dk og start dit forslag. Husk, at du også kan lave artikelforslag på baggrund af en idé fra en læser.


11. Er der andet, der er værd at vide?

1. Hvem er læserne på Peblish?

Peblish er et demokratisk medie, hvor alle er velkomne. Vi arbejder derfor også på, at der skal formidles kvalitetsjournalistik til alle grupper af samfundet. Vi vil meget gerne være med til at tilbyde ordentlig formidling til grupper i samfundet, som de etablerede medier ikke formår at formidle til i dag. Som journalist på Peblish kan du overveje, om du kan være med til dette og - med seriøsitet, vinkel og kvalitet - nå grupper, der normalt ikke modtager kvalitetsjournalistik.

Samtidig må det siges, at der allerede er en kernegruppe på Peblish, der er gået forrest og er med af den ene eller anden grund. Måske har de et specielt digitalt mindset. Måske har de en forkærlighed for kvalitetsjournalistik. Eller måske er de interesserede i lige netop det specifikke emne, som du vil skrive om.

Uanset hvad, vil der uden tvivl være en helt specifik gruppe af mennesker, der vil være taknemmelige for at få mulighed for at læse din artikel. Læserne på Peblish bliver flere og flere, og sammen skaber vi kvalitetsjournalistik.

2. Følg gruppen for journalister på LinkedIn

Som skribent kan du med fordel følge gruppen "Freelancejournalister" på Linkedin.

Her kan du blandt andet:

- netværke med andre ligesindede professionelle.

- sparre omkring fremtidige job- og forretningsmuligheder.

- dele artikler, oplevelser og erfaringer.

3. Ophavsret

Peblish har som udgangspunkt eneretten til artiklen i seks måneder med start fra udgivelsesdatoen, med mindre andet er aftalt. Derefter vil den blive liggende til salg på sitet, men som journalist får du nu eneretten til artiklen. Udgivelse af artiklen andre steder end på www.Peblish.dk er muligt, men skal aftales direkte med Peblish.

4. Medieansvarsloven

Peblish er tilmeldt Pressenævnet. Peblish har ingen faglig redaktion, hvilket betyder, at ansvaret for artiklens indhold ligger hos journalisterne. Det formodes, at journalister, der udgiver artikler på Peblish, ikke bryder reglerne for god presseskik. Peblish giver mulighed for genmæle, hvis behovet skulle opstå.

5. Etiske retningslinjer

Peblish opfordrer alle skribenter på Peblish til at læse de etiske retningslinjer.

6. Mit forslag til en artikel er lidt udenfor det normale - er der stadig mulighed for, at jeg opnår betaling til mit forslag?

Ja. Peblish arbejder på, at der skal formidles kvalitetsjournalistik til alle grupper af samfundet, herunder minoriteter, og at alle grupper selv får mulighed for at bestemme deres journalistiske indtag. Vi er overbeviste om, at der vil være en gruppe af mennesker, der vil være taknemmelige for at få mulighed for at læse din artikel. Desuden skal det nævnes, at Peblish hele tiden vokser i antallet af læsere, og det vil derfor blive nemmere og nemmere for dig som skribent at nå de økonomiske mål, som du sætter for dine artikler.

7. Hvorfor er Peblish en god idé?

Peblish er et medie, der vil prøve en ny vej. Hvor læserne skal bestemme journalistik på demokratisk vis, og hvor der ikke er en redaktion, der er portvagt for forslag og nye idéer. Hvor det er tydeligt, hvem afsenderne er på artiklerne, og hvor der ikke er nogen annoncer eller forstyrrende reklamer. Peblish arbejder også for, at skribenter får en rimelig pris for deres arbejde og får frie rammer til at gøre det, de er bedst til.

Peblish anerkender vigtigheden af medierne som den fjerde statsmagt, og der er den undersøgende journalistik afgørende for et sundt demokrati. Vi har derfor også forpligtet os til at bruge en andel af virksomhedens overskud til den undersøgende journalistik.

8. Hvem er ansvarlig for, at et artikelforslag når det økonomiske mål?

Som journalist er du først forpligtet til at skrive artiklen, når finansieringen fra læserne er på plads. Det er altså helt risikofrit at komme med et forslag til en artikel. Alle parter kan hjælpe til et forslags' succes. Både journalist, bruger og Peblish kan hjælpe med at tiltrække opmærksomhed til forslaget, så det kan blive til en færdig artikel.

At et forslag ikke opnår tilstrækkelig betaling er en del af Peblish som et demokratisk medie. Folket bestemmer - også nogle gange, at et forslag ikke skal blive til en artikel.

Se herunder, hvad du kan gøre, hvis dit forslag ikke når det økonomiske mål.

9. Det økonomiske mål for mit artikelforslag blev, mod forventning, ikke nået, hvad gør jeg nu?

Lav et nyt forslag, fordi du hos Peblish får:

1. 100 % frie rammer. Du bestemmer selv indhold, fokus og sproglig stil i artikel samt pris og udgivelsesdato for artikel.

2. 85% af den pris, du tager for at skrive artiklen.

Desuden:

1. Støtter du en platform, der arbejder for at sikre gode økonomiske kår for journalister, ligesom vi også er interesserede i at støtte kvalitetsjournalistik generelt - uden annoncer og forstyrrende reklamer.

2. Forpligter du dig ikke til at skrive artiklen, før finansieringen er helt på plads. Det er altså helt risikofrit at komme med endnu et forslag til en artikel.

Klik her for at se, hvordan "afslag" faktisk kan være en motivationsfaktor, og kom herefter op på hesten igen med et nyt forslag.

Peblish eksisterer for dig. Du er altid velkommen til at kontakte os for at komme med feedback eller for at få råd og sparring.

10. Hvem kan Peblish gavne?

Peblish ønsker specielt at hjælpe to forskellige grupper.

Som journalist har du blandt andet gavn af Peblish, fordi:

  1. Du selv bestemmer dine priser.
  2. Du har sikkerhed for betaling. Du skal kun gå i gang med artiklen, når finansieringen er på plads. Det er altså helt risikofrit for dig at lave et forslag til en artikel.
  3. Du endelig får lov til at tilbyde den gode og væsentlige historie uden redaktionelle begrænsninger.
  4. Du er med til at støtte en platform, der respekterer kvalitetsjournalistik - uden annoncer og forstyrrende reklamer.
  5. Du er med til at bygge bro mellem dig og læseren. Journalister og læsere er fælles om at trække trafik til de gode forslag.

Læseren har blandt andet gavn af Peblish, fordi:

  1. Læseren får mulighed for direkte indflydelse på, hvad der udgives.
  2. Peblish ønsker at give plads til nichehistorier. Læseren får med andre ord mulighed for at udvide sin horisont og blive klogere med skarp kvalitetsjournalistik, der normalt ikke formidles.
  3. Læseren ikke betaler for en hel avis, eller et helt abonnement. Der betales kun for den enkelte artikel. Min. indsats er blot 10 kr.
  4. Peblish ønsker, at alle grupper af samfundet - uanset social klasse - skal have muligheden for at modtage kvalitetsjournalistik.
  5. Det er helt risikofrit at være med. Hvis der ikke er nok andre læsere, der også betaler til den artikel, man som læser har støttet - og artikelforslaget dermed ikke når sit mål - så får alle læsere deres penge tilbage.

11. Hvorfor er fundingen alt eller intet?

På Peblish skal det fulde økonomiske mål nås, før journalisten får udbetalt penge og læseren artiklen.

Det sker blandt andet af disse grunde:

Det er mindre risiko for alle. Hvis du som journalist har brug for 3.000 kr. til at realisere din artikel, så kan det virke utroværdigt at fortsætte, lave research og skrive artiklen, hvis eksempelvis kun 1.000 kr. er indsamlet. Med utilstrækkelig funding må det formodes, at det ikke kan lade sig gøre at overholde det, der blev lovet i selve forslaget, fx. research og interviews.

Det motiverer. Hvis læsere ser, at de kun får artiklen, hvis de betaler nok - og får andre med på vognen - så er det i sig selv motiverende. Læseren skal gerne tænke: "Den her artikel er så interessant og vigtig, at jeg selv gerne vil betale og samtidig sprede budskabet til andre læsere." Det samme gælder for journalisten, der også gerne skulle finde artikelforslaget så vigtigt, at vedkommende spreder budskabet.

12. Hvem er Peblish?

Kasper Gade og Joel Boukris er stifterne bag Peblish. Joel er uddannet psykolog og Kasper er biolog. Teamet bag Peblish vokser hele tiden. Vi holder til på Elmegade på Nørrebro.

13. Hvad betyder Peblish?

Navnet Peblish er en sammentrækning af de engelske ord "people" og "publish". People betyder "folk" og publish betyder "udgive". Det er altså folket, people, der bestemmer, hvad der skal udgives og i avisen, publish.

14. Hvad skal der til for, at jeg kan blive skribent på Peblish?

Alle med dokumenteret journalistisk arbejde kan blive skribent på Peblish. Peblish har ikke nogen fagredaktion – kun en sproglig redaktion – så vi er nødt til at være sikre på, at du har formidlet journalistisk før. Det er måden, hvorpå vi sikrer høj kvalitet på nuværende tidspunkt. På sigt arbejder vi på, at andre end journalister kan være med til at formidle på Peblish. Link gerne til dit journalistiske arbejde, så vi kan se dit arbejde, når du opretter din profil. Det gør, at vi kan godkende din profil hurtigere.

15. Hvad gør jeg, hvis jeg stadig er i tvivl om noget?

Vi eksisterer for dig. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os på kontakt@peblish.dk eller +45 51 74 51 83.


Rune Harritshøj, mangeårig korrespondent i Sydamerika, om Peblish:

"Jeg er på Peblish, fordi fremtiden er crowdfunding. Peblish tilbyder ny luft til en ekstrem presset branche, hvor jeg tilmed som udlandskorrespondent fra Sydamerika kæmper daglig kamp for at få spalteplads. Peblish er en livline for en masse relevante historier, som dansk udlandsdækning ikke kan og vil se eller dække."


Du kan oprette dig som journalist ved at klikke her.